Fra den 1. januar 2019 skal alle virksomheder indberette løn hver måned. De virksomheder der er registreret med pligten ”sporadisk indberetning af løn” bliver automatisk omregistreret denne dato med pligt til at skulle indberette hver måned – også når der ingen lønudbetaling har været, såkaldt ”nulangivelse”.
Ved manglende lønindberetning sender Skattestyrelsen en påmindelse, men kun hvis de har en mailadresse. Den kan du indtaste på TastSelv Erhverv. Desuden foretager Skattestyrelsen et skøn og en foreløbig fastsættelse. Manglende indberetning udløser en afgift på 800 kr. pr. måned.