16. september 2020
Forsikring mod hackerangreb på netbank
Hackere er blevet dygtigere og mere organiseret, og i takt med at flere og flere banker er blevet pengeløse, er der sket en stigning i hackerangreb mod netbanker.
Bankerne dækker som udgangspunkt tab ved et hackerangreb på private konti.
Dette er ikke tilfældet ved en erhvervskonto, som er virksomhedernes eget ansvar. Derfor tilbyder forsikringsselskaberne en ekstra erhvervsforsikring der dækker evt. tab ved et hackerangreb på erhvervskonti. De dækker også ved hackerangreb mod netbanken på mobiltelefoner og tablets.
Vi har fundet et priseksempel på en erhvervskonto-forsikring hvis I har op til 25 ansatte og en årlig omsætning på op til 50 mio. kr.
- Prisen er 841 kr. om året
- 695.297 kr. i dækning om året
- 391 kr. i selvrisiko af ethvert tab.
Forsikringen kræver at adgangen til netværket er sikret, f.eks. med firewalls og opdaterede antivirusprogrammer. Forsikringen dækker kun netbank konti i danske pengeinstitutter.
Kontakt evt. jeres forsikringsselskab, for at høre mere om netbank erhvervsforsikringen og få et tilbud der dækker jeres behov.