Tilbage til nyheder
07. marts 2025
Lov gør det lettere at få en erhvervskonto
Folketinget har vedtaget en lov, der sikrer nemmere adgang til en basal erhvervskonto.
Mange små erhvervsdrivende og foreninger har tidligere oplevet udfordringer med at åbne en bankkonto. Pengeinstitutter skal nu sikre hurtigere behandling og på maks. 10 dage.
Afslag ved oprettelse af basal erhvervskonto kan kun gives i særlige tilfælde, og her indføres der en klagemulighed, for at optimere processen.
Loven er en del af Iværksætterpakken og gør det mere enkelt for mindre virksomheder og foreninger.