ProAccount er et moderne og erfarent regnskabsbureau

Tilbage til nyheder

20. marts 2025

Skattefrie personalegoder

Hvad kan din virksomhed tilbyde uden beskatning? Mange virksomheder ønsker at skabe et godt arbejdsmiljø ved at tilbyde medarbejderne kaffe, te, frugt og lignende. Der kan være tvivl om hvornår goder er skattefri, men sådanne goder er ofte skattefri, hvis de opfylder visse betingelser.

Hvornår er personalegoder skattefri?

For at goden kan være skattefri, skal følgende tre krav være opfyldt:

  • Ingen væsentlig økonomisk værdi – godet må ikke have en betydelig økonomisk værdi for medarbejderen.
  • Tilgængeligt på arbejdspladsen – godet skal stilles til rådighed på arbejdspladsen og må ikke tages med hjem.
  • En del af den almindelige personalepleje – godet skal være tilgængeligt for alle medarbejdere.

Der er ingen fast beløbsgrænse for, hvad der anses som “uden væsentlig økonomisk værdi”, men vurderingen afhænger af den generelle økonomiske udvikling.

 

Eksempler på skattefri og skattepligtige goder

Skattefrie goder:

  • Kaffe, te og frugtordninger på arbejdspladsen.
  • Motionsrum, der kun kan benyttes på arbejdspladsen.

Skattepligtige goder:

  • Fitnessmedlemskab betalt af arbejdsgiver, medmindre værdien er under 1.400 kr. årligt (2025-grænse for personalegoder).
  • Kaffe eller frugtordning, der kun tilbydes udvalgte medarbejdere.
  • Gode finansieret af medarbejderen via bruttolønsordning.

 

Moms og personalegoder

Når det kommer til moms, gælder der særlige regler:

  • Gratis kaffe, te, frugt og lignende giver som udgangspunkt ikke ret til momsfradrag.
  • Momsfradrag kan dog opnås, hvis forplejningen bruges i forbindelse med interne personalemøder, uvarslet overarbejde eller møder med forretningsforbindelser.
  • Indkøb af en kaffemaskine til arbejdspladsen er momsfradragsberettiget.

Bliv kontaktet

Vi sidder klar til at hjælpe dig, så udfyld formularen eller ring til os på tlf. 45 20 49 00

Kontakt os