22. februar 2022
Hvad skaber mest værdi for din virksomhed?
Der findes ikke et endegyldigt svar på, om outsourcing eller backsourcing skaber mest værdi for den enkelte virksomhed, da det afhænger af den enkelte virksomheds situation. For mange virksomheder er det dog det bedste valg at outsource og eventuelt accelerere outsourcing-rejsen.
Det kræver en stor indsats for både virksomheden og outsourcing-partneren at få et samarbejde til at fungere optimalt. Udbyderne på det danske marked for outsourcing af økonomi- og regnskabsprocesser er kompetente og specialiserede, og ved at udnytte deres viden kan din virksomhed højst sandsynligt opnå sit mål for økonomifunktionen hurtigt. Nedenfor har vi opstillet nogle grundregler, som kan øge din virksomheds chancer for en vellykket outsourcing og skabe et endnu mere givende samarbejde med outsourcing-partneren:
Få styr på jeres processer
En god tommelfingerregel er, at en proces, som er meget fejlbehæftet, ikke er egnet til outsourcing. Derfor skal I gøre en indsats for at forbedre jeres processer og sikre, at de opfylder en foruddefineret minimumsstandard.
Vær krystalklare, når I fastsætter jeres mål
I skal fastsætte et mål, som I kan sammenholde jeres baseline med, så vær helt skarpe og klare på, hvor I ønsker at være. Dette er ofte forbundet med jeres (eventuelle genforhandling af) kontrakt og opfølgning på business casen. I alt for mange kontrakter og samarbejder med outsourcing-partnere måles der på baggrund af de forkerte KPI’er, hvilket resulterer i den forkerte adfærd. Man får som regel, hvad man måler på.
Vær åben i jeres kommunikationen
Sørg for at kommunikere løbende, både internt og med jeres outsourcing-partner. Hvis I holder alle opdaterede, vil I have nemmere ved at håndtere eventuelle udfordringer.
Investér i samarbejdet
Det koster noget at afsætte ressourcer til denne opgave, men det er en nødvendig del af et vellykket samarbejde.
Lyt til din partner
Jeres outsourcing-partner er ekspert inden for sit felt, så vær åben for input til potentielle forbedringsområder, og få inspiration til god praksis og indsigt i de nyeste digitale løsninger.