08. februar 2021
Lån til momsbetaling 1. marts 2021
Virksomheder, der ønsker at låne til momsbetalingen 1. marts 2021, behøver ikke indbetale beløbet.
SMVdanmark har netop fået afklaret med Skatteministeriet, at virksomheder, der ønsker at låne til momsbetalingen 1. marts 2021, IKKE behøver indbetale beløbet.
Det bliver derfor ikke nødvendigt at gå i banken eller låne andre steder for midlertidigt at finansiere den betaling.
Det I skal gøre er at angive til SKAT, hvor meget I skal betale – præcist som I plejer. Men I skal ikke foretage selve indbetalingen!
I løbet af marts vil SKAT åbne for, at I kan søge selve momslånet.
SMVdanmark har forhandlet denne løsning igennem, fordi skattemyndighederne oprindeligt lagde op til, at virksomheden først skulle indbetale sin moms og så på et senere tidspunkt få pengene retur. Men det ville være en dyr - og for nogle virksomheder umulig - løsning for virksomheden at skaffe den kortvarige finansiering.
SKAT vil på et senere tidspunkt melde en trin-for-trin guide ud.